Stegt blomkål på selleripuré, brunet smør og Selection Caviar
30 g. Selection Caviar
Opskriften er for 2 personer
Blomkåls skiver
- 2 skiver blomkål ca. 2 cm tykke, vigtigt at det er skåret lodret
- 50 g smør
- 2 spsk olie
- 1 tsk røget paprika
- salt og peber
- persille til pynt
Steg blomkåls skiverne i olie/smør blandingen, ved god varme, drys med paprika, salt og peber. Når de er gyldne, skrues ned.
Mens de steger færdig, laves puréen.
Selleripuré
- 250 g knoldselleri (skrællet og skåret i tern)
- 2,5 dl sødmælk
- 1,5 dl creme fraiche 38%
- 50 g smør
- 1/4 tsk revet muskat
- 1-2 små kviste timian
- salt og peber
Bring knoldselleri, mælk og timian i kog. Når den er mør, hældes det op i blender. Hold noget af mælkeblandingen tilbage, så kan du altid justere tykkelsen bagefter. Creme fraiche blendes med, smag til med muskat, salt og peber. Blend til puréen er helt glat.
Mens sellerien koger, brunes smørret i en gryde.
Smørret skal have en jævn varme. Det er færdigt når det bliver gyldent, og begynder at dufte af nødder.
Anretning
Læg en god portion puré på tallerkenen og bred det lidt ud. Herefter placeres blomkålen i midten. Det brunede smør hældes over. Caviar lægges på og til slut pyntes med lidt hakket persille.
Velbekomme