Vanilje Panna Cotta med lime, hvid chokolade og Ossetra Prestige Caviar
Vanilje Panna cotta
Opskriften er til 6 personer
5 dl. piskefløde
1 vaniljestang
3 blade husblas
1 dl sødmælk
75 g rørsukker
Start med at lægge husblas i blød i rigeligt koldt vand.
Flæk vanillestangen og skrab kornene fri, bland med lidt sukker for at dele kornene.
Hæld fløde og mælk i en gryde og tilsæt sukker, vanillekorn og -stænger.
Kog flødeblandingen langsomt op under omrøring ved svag varme.
Når flødeblandingen koger tages den af blusset og vaniljestængerne fjernes.
Vrid vandet fra husblassen og rør lidt af den varme flødeblanding i husblassen til det er helt opløst.
Hæld husblas i flødeblandingen i en tynd stråle, mens der røres rundt. Hæld den færdige masse i 6 serveringsglas eller hvad du gerne vil bruge. Stil det i køleskabet minimum et par timer til massen er stivnet.
Servering
Lav spåner af 50 g Friis Holm økologisk hvid chokolade.
Tag serveringsglassene ud af køleskabet og placer chokoladen i den ene side af glasset.
Herefter laves en lille quenelle af Caviar, som lægges modsat chokoladespånerne.
Der sluttes af med revet limeskal
Velbekomme